Copa Airlines vurderet som nummer 1 igen← Tilbage
Indsendt: April 11, 2019
Undersøgelsen laves af det amerikanske tidsskrift Money Magazine, der har spurgt til passagerernes samlede vurdering af billetprisen, kundeoplevelsen og selve flyvningen. I alt har 70 flyselskaber medvirket i undersøgelsen.
”Anerkendelsen fra Money Magazine som et af de bedste flyselskaber i verden, og det bedste i Latinamerika, er resultatet af det arbejde og den dedikation vores medarbejdere udviser dagligt” siger CEO i Copa Airlines, Pedro Heilbron, i en kommentar til undersøgelsen.
I april-udgaven af Money Magazine fremhæver bladet Copa Airlines som ”konsekvent pålideligt” og kendt for sin punktlighed. For nylig blev Copa Airlines anerkendt af organisationen OAG som ”Verdens Bedste i 2018”, og også i denne undersøgelse var det flypassagerernes value for money oplevelse, der lå til grund for topplaceringen.
Også virksomheden FlightStats har for nylig kåret Copa Airlines som det mest præcise flyselskab i Latinamerika. Det er sjette år i træk, FlightStats giver førstepladsen til Copa Airlines, og dermed understreger, at punktualitet er blandt de vigtigste parametre, der adskiller Copa Airlines fra andre flyselskaber i regionen.
Copa Airlines gennemfører i gennemsnit 350 daglige flyvninger gennem Hub of the Americas, Tocumen International Airport i Panama City. Fra hovedlufthavnen er der forbindelse med Copa Airlines til 80 destinationer i 32 lande i Nord-, Central- og Sydamerika samt Caribien.